Thug bitch life

Kaffe og en påvirket Michelin-kok

 photo kaffelys_zps1f319d36.jpg

Dagens opture:

Et aflyst midtermodul udviklede sig til hyggelig kaffedate på Coffee Collective i torvehallerne med bedste klasse-homies – vi diskuterede lorte-mennesker i offentlig transport og forfejlede forsøg på at lyve sig ældre i byen.

Min veninde har sgu fået sig en andels-lejlighed på Amager, og gæt hvem der lejer sig ind… Well, mig. Burde som forberedelse købe mig et pink velour-sæt og en chihuahua og få lavet klør-lignende akrylnegle med similisten på. Hmm, det må jeg lige overveje nærmere.

Vi fik flødeboller i historie, hvilket var godt, fordi 1) historie er lort og 2) jeg trænede og spiste ikke sukker i går og var ved at føle mig helt sund, og det kan vi sgu ikke ha’.

Flammehavet på mit værelse, som I kan se på billedet ovenfor. Fuck det er hyggeligt altså.

Dagens nedture:

Mine kaffe-dates og jeg var hoppet ned for at suge noget nikotin, og var lige pludselig ved at blive smadret af en dude på ecstasy som åbenbart var Michelin-kok og i familie med Kidd (hans argument for at det var rigtigt var, at han “for helvede brugte sine penge på julegaver til lorteungen”…). Han troede at min ven var rocker fordi han greb fat i kokken da han var ved at nikke mig en skalle. Så ja, det var hyggeligt.

Jeg går glip af fri bar, indgang, nøgne damer og lattergas til pre-party på Jupiter på fredag, fordi jeg skal til min bedste venindes familiefødselsdag. Ret ambivalent, for hallo, jeg vil jo hellere end gerne fejre hende, men I ved… Jeg tror hverken der bliver nøgne damer eller lattergas, og det er jo lidt småkedeligt.

 Mit hår er super-kruset, så jeg ligner en løve der har været en tur i tørretumbleren. Øv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thug bitch life